/ Skulptursalen, Odense Kunstakademi
Værket består af en serie tekster og malede træfigurer.
Værket er baseret på mødet med 12 nye naboer i en landsby på Fyn.
Han kommer til huset i regnen.
Han isolerer og skærer armeringsnet.
Oktober, november, det er et satans vejr.
Han løfter sin cap og trækker den på igen.
Han går over til brændeskuret.
Hun stiller en krukke ved deres hoveddør.
Hun siger, at der engang lå en have af grønt,
hvor deres hus er bygget.
Engang for snart længe siden.
Hun viser dem sine højbede,
peberrod og rabarber.
Bare hvis der er noget, de kan bruge.
Hun går op ad havegangen.
Han lyser ind i rederne med en lygte.
Han viser dem killinger og høns.
Han siger, at solen skinner længst tid hos ham.
Længere tid end ovre hos jer i hullet.
Han griner og peger mod vest.
Hun viser dem værelserne, der er redt op.
De kan bare bruge dem, siger hun.
Hun fortæller, om da de selv flyttede ind.
Om naboerne og bedet i midten.
Det er 12 år siden nu.
Hun lukker en dør og åbner den næste.
Hun laver mad og kalder dem ind.
Hun siger, at de kan varme sig i stuen.
Der er hul i hækken og masser af tid.
Vi skal nok lære hinanden at kende.
Hun krydser vejen og løfter armen op.
Han viser dem skoven og de store egetræer.
Han hiver dem ned med lænke.
Han siger, at de ikke skal skynde sig.
Det vigtigste er stadig formålet.
Han klatrer tilbage i sin traktor.
Hun pakker brød og kage i poser.
Hun spørger, om de kan holde varmen.
Hun siger, at byggeriet virkelig skrider fremad nu.
Det er bare utroligt med al den regn.
Åen er løbet over sine bredder.
Hun nikker og smiler henover disken.
Han giver dem en kage med et billede på.
Det viser det nedbrændte hus.
Nu har de lidt at styrke sig på, siger han.
Stilladset står i garagen.
Han griner og klapper dem på ryggen.
Han viser dem grunden, hvor huset skal stå.
Han siger, at det er tydeligt, de kommer fra byen.
Han lægger agurker på bordet
og plader på deres tag.
Han smiler og vinker fra bilen.
Hun holder tre gaver i hånden.
To aber og en plante, der kan leve uden vand.
Det hele samler sig, siger hun,
og haven bliver så flot.
Den har de mest fantastiske blommer.
Hendes kjole er let i vinden.
Hun fortæller om det gamle gadekær.
Hvor kønt det var,
når man kom rundt i svinget.
Det var før huset brændte,
og før nælderne tog fat.
Folk stoppede op og tog billeder.
Hun klapper sin hund på hovedet.
Han skubber til jorden og planer den ud.
Han bærer møbler op og ned ad deres trappe.
Hvis der er noget, så spørg.
Bare sig til, siger han.
Han starter motoren og kigger over skulderen.
Installation: Kulturøen, Middelfart